Alarmanlæg – AIA

alarmanlaeg_624x468

Alarmanlæg – AIA

Et alarmsystem er det ekstra øje, som mangler i hverdagen, når hjemmet, virksomheden m.v. har behov for overvågning.

I nogle boligområder kan der være så mange indbrud, at beboerne frygter at forlade sit hjem i længere tid af gangen. At alliere sig med naboen er altid en god idé, men det fungerer ikke i alle tilfælde, hvis der er langt mellem naboerne, hvis naboerne rejser meget eller hvis det er ældre/syge mennesker.

Er det en virksomhed, det handler om, er der visse værdier, som altid frister indbrudstyve. Ligger virksomheden for eksempel i et industriområde, kan det være vanskeligt at sikre sig mod kriminalitet.

Ved at installere et alarmanlæg kan mange problemer undgås. Ved hjælp af små censorer anbragt forskellige steder i huset, vil det hurtigt blive opfanget, hvis der er tegn på indbrud. Signalet sendes via et alarmsystem til en vagtcentral. Når alarmen går, bliver kunden informeret, og der sendes en vagt ud til stedet.

Installationen af en AIA-alarm skal foretages af en autoriseret installatør for at sikre, at alarmen er korrekt og lovligt tilsluttet af forsikringshensyn.